Følg migogvejen på Facebook  

Der var i aften sæsonpremiere på speedwaybanen i Holsted, og det blev en blandet fornøjelse.

Matchen bød på flere styrt, så ligamatchen blev stoppet efter otte heat.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

På det tidspunkt førte Holsted Tigers med 29-19, og dermed vinder holdet matchen.

- Matchen blev afbrudt efter et styrt i heat ni, men allerede inden da havde banen voldt problemer for flere af kørerne, konstaterer Holsted Tigers på sin hjemmeside.

Styrtet i heat otte gik ud over Region Vardes Tim Sørensen, der beskadigede arm/skulder.

På forhånd var der spænding om topkører Nicki Pedersens deltagelse.

Han udgik af matchen i Esbjerg og er også stoppet i løb i Polen, og det var en opsat Nicki Pedersen, der var i aktion i aften.

Han brillerede med maksimum 12 points i fire heat.

Alligevel var han oppe i det røde felt og skældte ud på både holdleder, banefolk, dommere og ledelse primært over banens kvalitet eller mangel på samme.

Resultatet af matchen efter otte heat:

Holsted Tigers:

Nicki Pedersen 12
Rasmus Jensen 7
Rene Bach 7
Bastian Pedersen 2
Claus Vissing 1

Region Varde:

Timo Lahti 9
Frederik Jakobsen 5
Tim Sørensen 3
Grzegorz Zengota 2
Nicolai Heiselberg 0

Næste opgave for Holsted Tigers er i Grindsted på onsdag 24. maj.

 

speedway 23 01

 

(se mere under annoncen)

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)

 

speedway 23 02speedway 23 03