FODBOLD: Det lykkedes ikke for Røddings serie 1 hold at hente point i dagens bundopgør.
Hjemmekampen mod Skibet IF blev tabt 1-3, hvormed Skibet-holdet hentede sæsonens første point, mens Rødding IF nu ligger under nedrykningsstregen.
Skibet IF bragte sig foran med 2-0, mens Søren Iversen fik reduceret for Rødding IF inden pausen.
Anden halvleg bød kun på en enkel scoring - det afgørende sejrsmål til Skibet IF til 3-1.
Puljen er meget jævnbyrdig, og Rødding kan lørdag komme foran Sønderborg Fremad med en sejr dernede.
* * *
FODBOLD: På et mål af Oliver Seier kort før tid lykkedes det for Vejens serie 2 hold at hente alle tre points i lørdagens udekamp mod Aabenraa BK.
Dermed rykker holdet op på førstepladsen, men den kan Kolding B overtage søndag med en sejr over bundholdet Gråsten B.
* * *
FODBOLD: Lørdagens serie 3 kamp i Føvling blev et meget målrigt opgør.
4-4 stod der på måltavlen, da opgøret mellem Føvling/Stenderup UI og Vamdrup IF var færdig.
Jannick Knudsen scorede tre gange for hjemmeholdet, mens Lasse Lundgård Jørgensen scorede det første ved at udligne til 1-1.
Vamdrup IF førte også 2-1 og 3-2, mens det var Føvling, der kom først til fire.
* * *
FODBOLD: Bækkes serie 4 hold tabte topopgøret mod det ubesejrede tophold, Krogager B, med 0-1 på Bække Stadion.
Et mål, der blev scoret kort før slutfløjtet.
Lørdag spiller Bække på udebane mod bundholdet Grindsted GIF, der kun har hentet et enkelt point i sæsonens første fem kampe.
(tryk på annoncen og se mere)