Så er seniorfodbolden for herrer tilbage i Holsted.
Holsted fB har i år et hold meldt til i serie 5, og det er kommet godt fra start med ni points i tre kampe.
Den ene sejr kom dog efter afbud fra Sædding/G IF.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Tirsdag aften blev der dog spillet i Holsted, hvor hjemmeholdet vandt med 4-2 over Esbjerg Eagles.
Lørdag spiller holdet på udebane mod Gørding-Vejrup Fodbold som den sidste kamp inden ombrydningen af rækken.
Holsted fB har også et syvmandshold med hos seniorerne, ligesom der er et U19 hold i gang.
Dermed er der for alvor kommet gang i fodbolden efter nogle års pause, men der går et stykke tid, inden klubben igen er med i serie 1 og Jyllandsserien, som det var tilfældet for omkring 30 år siden.
(Fotos: migogvejen©)