Følg migogvejen på Facebook  

Vejen er som tidligere omtalt startby på årets kongeetape i PostNord Danmark Rundt med mål i Vejle i august.

Området har dog for alvor placeret sig på cykellandkortet, og igen bliver Gesten centrum for løb.

 

(læs videre under annoncen)

Open by night - Vejen Handelsstandsforening

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det har været spændende at være med i planlægningen af ruten i Vejen Kommune, men hermed er arbejdet langt fra slut, konstaterer formand i Vejen Bicycle Club, Søren Knudsen.

- Vi vil gerne sammen med kommunen og byens handelsstandsforening lave begivenheden til en fest, så der ligger stadig et stort arbejde og venter for vores klub, lyder det videre.

På dagen vil der for publikum være mulighed for at få stillet både sult og slukket tørsten i området.

Der vil være forskellige aktiviteter på torvet, bl.a. et stort børnecykelløb på en lukket rute i bymidten, mens det store Post Nord-felt krydser rundt i kommunen.

Via storskærm vil det også være muligt at følge store dele af løbet, bl.a. afslutningen i Vejle.

Hermed slutter planlægningsarbejdet dog langtfra for Vejen Bicycle Club.

Danmarks Cykelunion har nemlig også overdraget den lokale klub endnu et af unionens store arrangementer.

- Ja, vi har fået overdraget opgaven med at arrangere anden del af DCU´s Demin Cup, fortæller Søren Knudsen.

Løbsserien hed tidligere Post Cuppen, men har fået ny sponsor og samtidig udvidet til også at omfatte både elitedamer og juniorer.

- Det giver os naturligvis betydeligt mere arbejde, men vi er friske på opgaven og vælger at betragte det som endnu en stor anerkendelse af vores arbejde. Vi har ligeledes allerede indledt drøftelser om første afdeling af næste års cup. Ligesom vi i bestyrelsen drøfter muligheden for at arrangere DM for veteraner og U23-ryttere i 2025, fortsætter formanden.

- Vi blev rigtig godt modtaget sidste år, da vi arrangerede løb i Gesten, så det samarbejde gentager vi i år. Faktisk bliver vi en del af byfesten i byen, fortæller Søren Knudsen.

- Via et løbssponsorat med automobilværkstedskæden, Din Bilpartner, har vi fået mulighed for at udvide arrangementet, så der også åbnes for alle børne- og veteranklasser.

- Børnene kører på en kort rute omkring Gesten Kær, veteraner, juniorer og damer skal ud på nogle runder på en lidt længere rute omkring Andst og Gamst, en rute som vi også benyttede sidste år, inden rytterne når mål på stadion i Gesten. Så er det et ønske fra DCU, at eliteherrer udfordres i et mere kuperet terræn blot en uge før DM i Aalborg, så derfor lægger vi eliteruten forbi et par gode bakker ved Lunderskov, Ejstrup og Gelballe, før vi returnerer til Gesten, lyder det videre.

Din Bilpartner løbet/Demin Cup 2023 afvikles 18. juni med første start allerede kl. otte og med sidste opløb omkring kl. 16.30.

(Arkivfoto: SEC-Foto©)

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)