Holsted Tigers fik en kanonstart på ligasæsonen i speedway.
Aftenens match i Vojens mod de forsvarende danske mestre fra Sønderjylland Elite Speedway blev vundet så sikkert som 47-37.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
På forhånd var der lagt op til en meget jævnbyrdig match, og det blev det faktisk også - kortvarigt.
Holsted-holdet startede som lyn og torden og bragte sig sikkert i front, men hjemmeholdet kørte sig stille og roligt tilbage i matchen.
Sønderjylland Elite Speedway bragte sig i front med 31-29, men den føring fik Holsted hurtigt ændret på.
Holsted Tigers vandt de næste to heats med 5-1 og bragte sig dermed i front med 39-33.
Efter 3-3 i næstsidste heat var Holsteds sejr sikker, og den blev slået fast i sidste heat med endnu en heatsejr på 5-1.
Nicki Pedersen er tilbage efter sin skade og blev topscorer med 15 points tæt forfulgt af Rasmus Jensen og Claus Vissing.
Holsted får onsdag aften besøg af Slangerup.
(Arkivfoto: migogvejen©)