Følg migogvejen på Facebook  

Det var en regnfuld dag ved Jels Sø, men det var en smilende og entusiastisk formand for det internationale forbunds kano og kajak maratonkomite, som så på planerne for VM, som skal foregå i slutningen af august.

- Jeg har stor tiltro til organisationskomiteen og planerne for opsætning af både bane og faciliteterne på land, siger Ruud Heijselaar, formand for det Internationale Forbunds Kano og Kajak Maratonkomite, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg glæder mig meget til dette års VM på Jels Sø.

 

(læs videre under annoncen)

MCSyd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Der er flot udsigt over søen fra Foreningshusets lokaler.

- Vi kommer langt med online møder, men det er altid nemmere at rykke på dommervognen og tilskuertribunerne, når vi er her fysisk og får fornemmelsen af, hvad der sker, når vi ændrer i planerne, siger Ruud.

Trods regnen blev de fleste punktummer sat for planerne.

- Alle er jo vant til skiftende vejr, når man dyrker en udendørssport, så vi er vant til at lave planer for alle scenarier, fortæller VM Event Manager Ulla Pedersen.

- Det var rart at have Ruud på besøg. Han var heldigvis enig med de fleste af vores planer, så det er minimalt, hvad vi skal ændre på.

- Jeg er meget begejstret for det flotte side event-program, som er planlagt. Selvfølgelig forventer vi en masse kano og kajak-fans, men vi vil også gerne begejstre de lokale med sjove aktiviteter. Og så er jeg vild med vikinger, noterer formanden.

- Den lokale opbakning er helt fantastisk, og når så det internationale forbund også er tilfreds, ja, så mangler vi bare lidt flere frivillige til at hjælpe i slutningen af august, noterer Ulla Pedersen i pressemeddelelsen.

VM i Kano og Kajak Maraton arrangeres af Vejen Kommune, Sport Event Denmark, Trekantområdet, Sportscenter Danmark, Dansk Kano og Kajak Forbund og the International Canoe Federation.

- Under overskriften »Join the Vikings« giver vi deltagere og tilskuere en særlig oplevelse i et af Danmarks centrale vikingeområder, hvor man den dag i dag passioneret holder mange af de stolte vikingetraditioner i hævd. Det centrale omdrejningspunkt er naturen. Vi bruger den som arena til et verdensmesterskab, og vi har stor fokus på, hvordan vi passer bedre på den. Med en innovativ tilgang til gamle traditioner skaber vi fokus på sundhed, nordisk mad og et bæredygtigt syn på vores omgivelser.

(Foto: PR-foto)

Open by night - Vejen Handelsstandsforening

(tryk på annoncen og se mere)