FODBOLD: Heller ikke i andet forsøg lykkedes det for Rødding IF at hente point i serie 1.
Dagens udekamp mod BK-06 Esbjerg blev tabt med 1-2, som også var stillingen ved pausen.
Hjemmeholdet kom hurtigt foran med 2-0, inden Lucas Jønsson reducerede til slutresultat 1-2 efter en halv time.
Rødding IF spiller tirsdag aften den første hjemmekamp, hvor det er Agerbæk/Starup IF, der kommer på besøg.
* * *
HÅNDBOLD: Vejens håndbolddamer får alligevel ikke fordel af hjemmebane mod Hvidovre IF 2 i den anden af de to kvalifikationskampe om at være divisionshold efter sommerferien.
- Vi har byttet hjemmekamp med dem, da de har svært ved at finde hal, fortæller Sanne Vestergaard - formand for Vejen HK.
Det første opgør mellem de to hold spilles søndag 16. april i Vejen IC med returkamp ugen efter.
* * *
FODBOLD: Bækkes serie 4 hold hentede det ene point i udekampen mod HTS.
Facit blev 1-1, hvor begge mål blev scoret i de sidste 10 minutter.
Hjemmeholdet scorede først, inden Anders Nielsen udlignede for Bække.
* * *
FODBOLD: I serie 4 har Brørup GF prøvet alle muligheder i sæsonens tre første kampe, sejr, uafgjort og nederlag.
Torsdag blev det til et nederlag på 2-3 i udekampen mod FCH 6100 efter en føring til Brørup på 2-1.
(tryk på annoncen og se mere)