BOWLING: Sydjysk Bowlingteam i Brørup har i den forgangne runde, der sluttede med en aftenkamp, haft en god pointshøst.
Det startede med 2. division, hvor andetholdet havde besøg af Sønderborg BK 1 og vandt 28-20.
Lørdag var ligaholdet i Aalborg, hvor de mødte LBC og vandt med 26-22. Ssøndag var det hjemme mod Stenhuset, og DE måtte tage den lange vej hjem med nederlag på hele 40-8.
I 3. division kom Lucky 2 på besøg for at spille mod femteholdet, som vandt 30-18.
Søndag var de to andre 3. divisionshold på udebane. Fjerdeholdet var en tur i Kolding, hvor de mødte 4-Kanten 1, og vandt 38-10.
Sjetteholdet var en tur i Horsens, hvor de vandt med 38-10 over Stars and Strikers 3.
Damerne tog søndag til Herning, hvor de tabte til Lucky med 0-10.
Tredjeholdet i 2. division sluttede runden af mod Trekanten KIF 3, men tabte med 22-26.
- Det må siges at være en rigtig god runde, så fortsæt sådan de sidste runder, lyder det fra Carsten Tofte Sørensen fra Sydjysk Bowlingteam.
* * *
FODBOLD: Lørdag eftermiddag lyder sæsonstarten for Røddings serie 1 hold.
Det sker i form af en vanskelig udekamp mod Vejle Boldklub, der har spillet en kamp med en sejr på 4-0 som facit i udekampen mod BK-06 Esbjerg.
(tryk på annoncen og se mere)