Følg migogvejen på Facebook  

Tre af områdets frivillige ledere var nomineret til årets lederpris 2022.

Vinder af prisen blev Heidi Poder fra Parasport Vejen.

Hun fik i aften prisen overrakt, da Vejen Kommune inviterede til hædringsaften i Lindknud.

De to andre nominerede var Marissa Holm Schwartz fra Holsted Ungdoms- & Gymnastik Forening og Thomas Dybdal Dantoft fra Kolding Flyveklub.

(Fotos: LLN Press©) 

 

(se mere under annoncen)

Skousen - 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

hædring 23 02

Heidi Poder fik lederprisen overrakt asf borgmester Frank Schmidt-Hansen (C).

 

hædring 23 01

Heidi Poder, Marissa Holm Schwartz og Thomas Dybdal Dantoft lytter på de rosende ord, inden modtageren afsløres.

 

hædring 23 04

 

Om de enkelte nominerede lød det:

Heidi Poder fra Parasport Vejen:

Foreninger, og i særligt høj grad små foreninger, er helt afhængige af ildsjæle, der gør dét, de gør, fordi de ikke kan lade være. Sådanne mennesker brænder igennem, og deres ildhu smitter alt omkring dem.

Sådan én person er Heidi.

Hun overtog et egentligt ganske velfungerende hold for børn med behov for særlige hensyn, og på ingen tid var hele holdet indhyllet i hendes oprigtige omsorg, glæde og interesse i børnenes trivsel.

Når børnene kommer tilbage til holdet efter en ferie eller lign., kan deres ben næsten ikke løbe hurtigt nok for at kaste sig i armene på Heidi - glæden er gengældt, for Heidi kan ikke skjule de fugtige øjne, når hun har de små børnearme slynget om sin hals. Holdet giver plads til børn, der ellers isoleres og ikke kan finde deres plads i almen idræt.

Parasport Vejens ambition for holdet er at give disse børn mulighed for at opleve den stærke følelse af at være en del af et fællesskab.

Den målsætning nås til fulde med Heidi som instruktør, for her er ikke bare tale om en gymnastikinstruktør, der gør sit frivillige arbejde godt og er afholdt, for det kræver noget helt særligt og en enorm pædagogisk indsigt og indsats at rumme og ramme netop denne målgruppe af børn.

Heidi har endda også hjerterum til en ekstra betydelig indsats; hun har taget en 14-årig pige fra holdet under sine vinger og giver hende afmålte udfordringer som hjælpetræner. Det viser Heidis helt enestående blik for det enkelte barn og ikke mindst hendes store hjerte.

De mange glade børn er selvfølgelig en tilfredsstillelse i sig selv for foreningen, men Heidis store indsats og favnende varme gavner foreningen med en stor tilstrømning af medlemsansøgninger til holdet. Heidi smitter, og hun løfter hele foreningen - helt uden at vide det og ren og skær bare fordi hun ikke kan lade være med at brænde for holdet og børnene.

Derfor synes vi, at Heidi fortjener en kæmpe anerkendelse; hun er en stjerne i foreningen og i børnenes hjerter.

 

Thomas Dybdal Dantoft fra Kolding Flyveklub:

Som formand for Kolding flyveklub, Gesten, Vejen kommune har Thomas Dantoft vist et helt særligt engagement ved at stå i front for søgning af diverse fonde, som har hjulpet klubben til blandt andet at kunne gennemføre en ny renovering af vores klubfaciliteter.

De nye tidssvarende rammer har muliggjort afholdelse af sociale arrangementer, hvilket har været med til at fastholde især unge mennesker til svæveflyvesporten.

I efteråret 2020 stod Thomas Dantoft i spidsen for at søge midler til afholdelse af efterårslejr i uge 42 for unge svæveflyveelever fra alle landets svæveflyveklubber.

Han stod endvidere i front for at skaffe frivillige instruktører og hjælpere, således at der kunne skoleflyves i alle ni dage. Arrangementet blev en stor succes. Thomas er som erfaren instruktør god til at inspirere og fastholde de unge kommende svæveflyvepiloter, der efter endt uddannelse bliver motiveret til at dyrke svæveflyvning som konkurrencesport.

Han er en ildsjæl, hvis store lidenskab for svæveflyvesporten smitter positivt af på alle klubbens medlemmer.

For Thomas er det vigtigt, at der er plads til alle i klubben, og at alle skal have en chance, så længe der er en god tone, og man behandler hinanden med respekt og værdighed.

Thomas har valgt ikke at genopstille til formandsposten i 2023. Jeg ønsker for ham at han kunne modtage dette skulderklap for den enestående lederindsats han har vist Kolding flyveklub.

 

Marissa Holm Schwartz  fra Holsted Ungdoms- & Gymnastik Forening:

HUGF indstiller Marisa, fordi hun har en drivkraft og et stort engagement.

Hun elsker at være frivillig og er iderig. Marisa siger aldrig nej til en opgave.

Hun har siddet i HUGF bestyrelse i mange år (13 år), hvor hun har været sekretær, næstformand og nu bestyrelsesformand.

Marisa har taget formandsposten til sig med fornyet energi og har mod på at skabe en lys fremtid for HUGF.

Fra starten har hun været med i et projekt (Styrkende samarbejde på tværs af sognegrænser), hvilket til tider har givet grå hår, men det har også været en læringsproces, som har givet et samarbejde med de forskellige foreninger.

Marisa er også frivillig gymnastiktræner på rope sjipning med en aldersgruppe 9-16 år, som ser meget op til Marisa og til tider hendes tossede ideer; hun får dem altid med.

Marisa er god til at finde deres styrker frem og få dem til at bruge dem. Hun er også en blæksprutte, som altid giver en hjælpende hånd med til de forskellige sportsgrene i HUGF - så ingen er i tvivl om at hendes engagement i Holsted Ungdom og Gymnastik Forening.

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)