Følg migogvejen på Facebook  

For de cykelinteresserede er det altid spændende at se, hvor det internationale løb, PostNord Danmark Rundt, skal køre.

I år præsenteres ruten ved et pressemøde i Helsingør på mandag 27. februar.

 

(læs videre under annoncen)

DGI - opvisning i Vejen - 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Indtil den dag holder DCU, Danmarks Cykle Union, kortene tæt til gruppen. Der skal ikke offentliggøres noget inden.

Her i området har der i en periode været arbejdet på at få Vejen ind på kortet som startby i år eller næste år, og ifølge vores oplysninger lykkes det allerede i år.

Løbet køres i perioden 15.-19. august, og det bliver den midterste etape 17. august, der afvikles med Vejen som startby.

Allerede i juli i fjor, efter et Tour de France præget af danske ryttere, noterede Søren De Place Knudsen, der  er formand for Vejen Bicycle Club, at han gerne så, at Vejen på et tidspunkt blev start- eller målby for en etape i PostNord Danmark rundt.

Inden præsentationen vil han hverken be- eller afkræfte, om Vejen bliver startby i år.

Det koster penge at blive start- eller målby, og det er takket være sponsorer, at Vejen i år kommer på kortet.

Det bliver med start i midtbyen, og citymanager Flemming Simested glæder sig:

- Det er fint, at vi som by kan få en start, og det bakker vi selvfølgelig op om.

- Vi vil forsøge at lave nogle aktiviteter for børnene om formiddagen, inden rytterne kører herfra, siger Flemming Simested til migogvejen.

Han konstaterer samtidig, at det har været vigtigt for butikkerne, at starten skal ske i midtbyen.

(Arkivfoto: migogvejen©)

Antenneforeningen Vejen - topannonce

(tryk på annoncen og se mere)