Fodboldspillerne er ved at tælle ned til at snøre fodboldstøvlerne til den nye sæson, og også mange trænere er ved at gøre sig klar.
De klæ’r sig på ved at hente inspiration til træningen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Igen i år er DBU Jylland Region 4 på banen med tre trænerseminarer.
Mandag aften var det Michael Mex Pedersen, der var på plads og fortalte om og viste øvelser med afslutningsspil i fokus.
- Vi havde 65 trænere med, og de fik en rigtig go’ aften, lyder det fra regionens klubrådgiver, Svend Pedersen.
Michael Mex Pedersen er tidligere Esbjerg-spiller og træner i øjeblikket Ringkøbing IF, der spiller i Danmarksserien og har mål om at vende tilbage til divisionen.
Årets seminarer blev åbnet med superligatræner i AC Horsens, Jens Berthel Askou, inden sidste skud på tre-trins-raketten fyres af mandag 30. januar.
Her er det cheftræner for Esbjerg fBs 2. divisionshold, Lars Vind, der giver inspiration til trænerne. Her gælder det omstillinger – både offensive og defensive. Og mon ikke der også er nogle, der gerne vil høre om hans forventninger og muligheder for oprykning til 1. division.
Blandt deltagerne på mandagens seminar var Vejen-trænerne Christian de Place, Jesper Hansen, Jan Olesen, Klaus Nielsen og Mads Knudsen (billedet øverst).
(Fotos: migogvejen/LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)