Så er Jordan Lyons klar til debut på 1. divisionsholdet i BKV'81.
Den 24-årige canadier har været i Vejen i en periode uden at måtte spille, men i morgen lørdag får han debut på det lokale basketballhold.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det sker i hjemmekampen mod Bjerringbro, hvor Vejen ifølge formanden, Morten Jensen, også skulle have et par skadede spillere klar igen.
Det er også nødvendigt mod Bjerringbro, der tidligere har voldt Vejen store vanskeligheder.
I sidste weekend mødtes de to hold i Bjerringbro, og et afbudsramt Vejenhold med mange helt unge spillere led sæsonens første nederlag i turneringen.
BKV'81 måtte rejse hjem med et nederlag på hele 60-114, så der er revanche til gode i opgøret i Vejen Idrætscenter lørdag.
(Foto: migogvejen©)