FODBOLD: Sejren over bundholdet Hellevad/Agerskov blev beskedne 3-2, men Vejens serie 3 hold gjorde, hvad der var muligt for at hente den direkte oprykning til serie 2.
Det krævede imidlertid, at Bramdrupdam GIF smed point mod Christiansfeld IF, og det skete langt fra. Bramdrupdam-holdet vandt med 9-0.
Dermed slutter Bramdrupdam GIF og Vejen lige i toppen, men Vejen må nøjes med andenpladsen, da Bramdrupdam er bedst indbyrdes.
Trods 35 points i 14 kampe lykkes det altså ikke for Vejen-holdet at rykke direkte op.
Andenpladsen betyder, at Vejen nu skal ud og spille kvalifikationskamp/playoffkamp om oprykning. Her bliver det i form af en hjemmekamp mod Ravsted UI, der hentede andenpladsen i sin pulje med 27 points.
* * *
FODBOLD: Føvling/Stenderup UI sluttede opholdet i serie 2 af med et enkelt point.
Dagens hjemmekamp mod bundholdet, Tarp VNI, sluttede uafgjort 3-3, og dermed hentede Tarp faktisk efterårets første point.
Føvling-holdet nåede op på i alt syv points og rykker tilbage i serie 3, som de rykkede op fra i foråret.
(tryk på annoncen og se mere)