FODBOLD: Det bliver først i sidste spillerunde på lørdag, det afgøres, om Vejen SF kan hente førstepladsen i serie 3 og dermed rykke direkte op i serie 2.
Både Vejen og Bramdrupdam GIF vandt i weekenden, så holdene ligger á points inden sidste spillerunde, men Bramdrupdam GIF topper, fordi de er bedst indbyrdes.
Dermed skal Bramdrupdam miste point, for at Vejen kan rykke direkte op med en sejr over det absolutte bundhold, Hellevad/Agerskov. I stedet sender andenpladsen Vejen ud i kvalifikationskampe.
I dagens opgør var bundholdet Vonsild ved at drille Vejen. Vonsild bragte sig i starten af anden halvleg foran med 2-1, men Vejen sluttede af med at hente de tre points og dermed bevare chancen for direkte oprykning.
* * *
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
FODBOLD: Brørup GF har i hele efteråret ligget til oprykning til serie 3, men to nederlag og dagens uafgjorte 1-1 kamp mod Kolding B betyder, at Brørup skal have hjælp for at kunne rykke direkte op.
Puljen føres af Vamdrup IF, der med en sejr over Skodborg IF kan sikre sig oprykningen, inden Vamdrup og Brørup GF mødes søndag.
Dagens resultat betyder også, at Brørup-holdet ikke er sikker på andenpladsen i puljen. Den kan Bække overtage.
* * *
HÅNDBOLD: Heller ikke i tredje forsøg lykkedes det for Vejens nyoprykkede kvindehold at hente point i 3. division.
Dagens hjemmekamp mod IF 92, Esbjerg, blev tabt med 25-27.
* * *
FODBOLD: Føvlings serie 2 hold har holdt fri i weekenden for i stedet at spille udekampen mod Hjerting IF på tirsdag.
En kamp, der er uden betydning for Føvling/Stenderup UI, der må tilbage i serie 3 efter kun en sæson i serie 2.
* * *
HÅNDBOLD: Efter sejr i premieren har Andsts håndboldherrer tabt stort i de næste to kampe i serie 1.
Dagens opgør på udebane mod Toftlund IF blev tabt med hele 20-35.