Sporten risikerer store ekstra-regninger for leje af kommunale faciliteter.
Det gælder brugere af haller, svømmehaller, idrætslokaler og kunstgræsbaner.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Punktet er på politikernes dagsorden på tirsdag, men det er uden en såkaldt indstilling fra embedsværket.
»Udvalget drøfter sagen«, lyder det, men overskriften siger faktisk noget andet. »Prisstigninger for folkeoplysende foreninger for halleje«, hedder punktet, medlemmerne af udvalget for sundhed, kultur og fritid skal drøfte.
- Vi skal have en snak om det tirsdag, og det er helt åbent, hvad vi vil nå frem til, siger formanden for udvalget, Jørgen Thøgersen (A), til migogvejen.
Det hele bunder i de stigende energiudgifter, hvor hallerne har det svært.
- De står i en svær situation, hvor de allerede har varslet prisstigninger i den kommercielle del, og spørgsmålet er, om foreningerne også skal bidrage med mere, lyder det videre fra Jørgen Thøgersen.
Han forstår godt, at foreningerne er skeptiske for at skulle betale ekstra for hver lejet time.
Foreningerne kan ved en stigning blive nød til at hæve kontingentet og dermed måske betyde, at nogle ikke har råd til at være med, men nu skal politikerne altså se på det.
- Vi har bedt forvaltningen om at se på alle muligheder, og så tager vi debatten i udvalget, siger Jørgen Thøgersen.
»I henhold til folkeoplysningsloven skal kommunen minimum give 65 procent i tilskud. Der er således mulighed for at indføre en yderligere prisstigning ud over den, der ligger som forslag til budget 2023 og overslagsårene«, lyder det fra forvaltningen.
»Hæves priserne, så tilskudssatsen når lovgivningens minimum på 65 procent, vil de nye prisstigninger give en merindtægt på i alt ca. 350.000 kr. samlet for alle hallerne. De haller med størst aktivitet vil få den største fortjeneste«, lyder det til politikerne.
I skemaet herunder kan du se, hvad det vil koste foreningerne ved en prisstigning. Leje af en almindelig haltime kan stige fra 109 til 123 kroner pr. time.
Et andet punkt handler om at reducere tilskuddet til folkeoplysende foreninger med medlemmer over 25 år.
»I dag yder Vejen Kommune lokaltilskud til alle foreningsaktiviteter uanset borgernes alder. I henhold til folkeoplysningsloven er kommunen ikke forpligtet til at yde tilskud til aktiviteter for borgere over 25 år«, lyder det fra forvaltningen.
(Foto fra årets RIF-cup: migogvejen©)
Skemaet med mulige prisstigninger for foreningerne:
(tryk på annoncen og se mere)