FODBOLD: Røddings serie 1 hold kunne have ligget på andenpladsen med en sejr i dagens topopgør i Spangsbjerg, men det lykkedes ikke.
Spangsbjerg IF vandt opgøret med 3-1 efter at have været i front med 3-0, inden Oskar Tygesen reducerede for Rødding IF kort før slutsignalet.
Puljen er så jævnbyrdig, at nederlaget betyder, at Rødding-holdet pludselig må se nedad i kampen for at undgå at komme i nedrykningsfare.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
FODBOLD: Efter sejren i Tarp måtte Føvling/Stenderup UIs serie 2 hold i dag for syvende gang i efterårets otte kampe forlade banen som taber.
Eftermiddagens udekamp mod Grindsted GIF blev tabt med 2-3.
Føvling-holdet bragte sig ellers i front med 2-1 i starten af anden halvleg, men i det sidste kvarter scorede Grindsted GIF to gange og sikrede sig sejren.
Nederlaget betydet, at Føvling har det svært under nedrykningsstregen.
* * *
FODBOLD: På to mål i kampens sidste 10 minutter lykkedes det for Vejen at hente tre vigtige points i kampen om oprykning til serie 2.
På eget græs vandt Vejen SF med 4-3 over Kolding IF.
Vejen førte 1-0 og ved pausen med 2-1. Gæsterne bragte sig foran med 3-2, men slutfacit blev en hjemmesejr på 4-3.
Dermed kæmper Vejen-holdet videre med Bramdrupdam GIF i kampen om at slutte øverst og dermed rykke direkte op i serie 2.
De to hold mødes i Vejen lørdag 1. oktober.