Følg migogvejen på Facebook  

Krista Hansen fra Kongeå Krolfklub i Skodborg spillede sig på podiet ved weekendens vedensmesterskaber i krolf

Mesterskaber, der blev afviklet i Øster Lindet med den lokale klub som arrangør.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Efter sejr i semifinalen nåede hun med i finalen, hvor Vinny Sørensen fra Madholdet i Ødis Vamdrup dog spillede sig til tops og kan kalde sig verdensmester, mens Louise Boesen, Ejby, spillede sig ind på andenpladsen.

- Det er første gang, vi har VM her i Øster Lindet, fortalte den lokale Hans Jørgen Kahl, da migogvejen kiggede forbi lørdagens mesterskaber.

Det var Dansk Krolf Union, der tildelte værtsskabet til Øster Lindet, og spillere fra hele landet deltog.

Yderligere var der seks spillere fra Finland og otte fra Belgien, men de formåede ikke at spille sig på podiet hos hverken kvinderne eller mændene.

17 spillere fra værtsklubben deltog, mens der var fem spillere fra Brørup, fire spillere fra Kongeå i Skodborg, to fra Rødding og to fra Jels samt to fra Andst med til mesterskaberne.

- Stævnet blev til i samarbejde mellem Dansk Krolf Union og Øster Lindet Idrætsforening. Det kunne dog aldrig være blevet til noget uden de mange frivillige, der var med til at gøre dagen fuldendt og en rigtig god oplevelse for alle, lyder det fra værtsklubben.

(Fotos: migogvejen + PR-foto)

 

krolf 22 02krolf 22 03krolf 22 04krolf 22 05krolf 22 06krolf 22 07krolf 22 01