SPEEDWAY: Der var spænding til det sidste i aftenens ligamatch i Holsted.
Opgøret mod Team Fjelsted blev en meget tæt affære, hvor Holsted Tigers til sidst trak det længste strå og vandt med 43-40.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Holsted Tigers blev sat under pres allerede i heat tre, hvor både Marius Nielsen og senere Lasse Bjerre blev udelukket, og resultat af heatet derfor blev 5-0 til gæsterne.
- Siden da var matchen helt tæt frem mod de afgørende nomineringsheat. Her præsterede Lasse Bjerre en fantastisk heatsejr i heat 13, hvor han stort set på målstregen passerede gæsternes Peter Kildemand.
- Derefter var det op til Rasmus Jensen og Jacob Thorsell at afgøre matchen i heat 14, og selvom gæsternes Frederik Jakobsen vandt heatet, var en anden- og tredjeplads til Rasmus og Jacob nok til at sikre den samlede sejr, skriver klubben på sin hjemmeside.
Sådan scorede holdene:
Holsted Tigers: 43 points
Rasmus Jensen - 14
Jacob Thorsell - 13+1
Lasse Bjerre - 8+1
Thomas Jørgensen - 6+3
Marius Nielsen - 2+1
Team Fjelsted: 40 points
Frederik Jakobsen - 13
Hans Andersen - 10+1
Peter Kildemand - 10+1
Kasper Andersen - 5
Stian Vithen Nielsen - 2