Følg migogvejen på Facebook  

Holsteds kørere med den tilbagevendte Nicki Pedersen fik en flot velkomst ved præsentationen. (Foto: LLN Press)

 

 

Sejren var så absolut indenfor rækkevidde for Holsteds ligahold i aftenens hjemmematch mod Slangerup, men en stor føring på 28-20 blev sat over styr og endte med et nederlag på 40-44. Dermed vandt gæsterne de sidste seks heats med 24-12.

Nicki Pedersen blev igen sit holds topscorer. Det blev til 15 points i seks heat. Nicolai Klindt kom også godt fra start og hentede 10 points i fire heats, men der sluttede han sin aften. De to sidste heats endte med sidstepladser. Points her ville have vendt op og ned på slutstillingen.

Michael Palm Toft scorede otte points, mens der var syv points fra NicklasPorsing. Sam Jensen var på banen fire gange og endte hver gang sidst og uden points. Det var i modsætning til Slangerups D-kører, Jonas Seifert-Salk, der blev aftenens fighter med ikke mindre end ni points og faktisk en heatsejr foran Nicki Pedersen, der kørte årets første runder i Holsted.

Med blot to points i fem løb ligger Holsted side om side med Esbjerg i bunden af rækken. Næppe mange, der havde spået de to hold til at dele de to nederste pladser efter fem løb.

Onsdag aften kører Holsted lokalopgør i Grindsted.

(Fotos: LLN Press©)

 

nicki01

Holsted og Nicki Pedersen måtte spejde forgæves efter points efter at have sat en stor føring over styr. (Foto: LLN Press)

 

nicki01

Holsted kom godt fra starten, men det rakte ikke, og holdet deler nu sidstepladsen med lokalrivalerne fra Esbjerg. (Foto: LLN Press)