Følg migogvejen på Facebook  

Af Sofie Thomsen

 

Når Askovs DGI-fodboldskole åbner op for banerne i uge 27, så bliver det med 150 børn og dermed alt udsolgt.

- Vi er rigtig glade for den udvikling, vores »lille« fodboldskole er under. Vi er gået fra at være en lille fodboldskole til at være en fodboldskole, hvor vi er nød til at sætte begrænsning på deltagertallet for at kunne opretholde det gode fællesskab mellem alle deltagerne som vi ønsker, lyder det fra skolens leder, Frank Thomsen.

I starten var der primært kun deltagere fra Askov og Vejen, men nu kommer der også børn fra Andst, Gesten og Brørup.

Holdet bag fodboldskolen har også været nytænkende og har sidste år lavet et nyt tilbud for de ældste, nemlig Lan party. Udover dette tiltag har der også været en del kendte freestylere forbi, og i kommer Lars Munck.

Fodboldskolen byder på fem dages fodboldtræning, hvor teknik, fællesskab, kampe og andet sjov er i fokus. Frank Thomsen.

I år vil der være mange nye ansigter i trænerteamet, men målet er stadig det samme, nemlig at skabe de bedste rammer for deltagerne med sjov og god fodboldtræning. Trænerne har inden ugen været på et kursus, hvor de vil lære en masse fodboldlege og aktiviteter, så deltagerne får den bedste undervisning.

Der er ikke udsigt til, at fodboldskolens ledere har planer om, at deltagerantallet skal vokse endnu mere.

- Det skal være attraktivt at være på vores fodboldskole, hvor fællesskabet er vægtet rigtig højt, og hvis der kommer for mange deltagere, vil det gå udover fællesskabet, og det vil vi helst gerne undgå. Så hellere 150 meget glade deltagere end 200 knap så tilfredse, siger Frank Thomsen.

 

fodboldskole askov 2017 2

Af Sofie Thomsen