Følg migogvejen på Facebook  

Speedwaystjernen Nicki Pedersen vendte onsdag aften tilbage til Holsteds ligahold efter sin lange skadesperiode. Det skete i matchen på udebane mod Team Fjelsted, og her var den rutinerede kører suveræn.

Han var fremme ved startsnoren seks gange, og lige så mange gange kom han først i mål og scorede 18 points.

Holdkammeraten Nicolai Klindt viste igen sin styrke og hentede 11 points.

29 points fra to kørere burde være tilstrækkeligt til en sejr, men de øvrige Holsted-kørere hentede for få pints, så Holsted måtte rejse hjem med et nederlag på 41-43 efter 36-36 inden de to sidste heats.

Rasmus Jensen hentede fire points, mens Jonas Jeppesen og Sam Jensen hver leverede tre points til Holsted. Martin Steen Hansen var kun med i et enkelt heat, hvor han hentede et enkelt point.

(Arkivfoto: LLN Press)