Følg migogvejen på Facebook  

Med aftenens pointstab på eget græs må Rødding IF efter al sandsynlighed vinke farvel til muligheden for direkte oprykning til Jyllandsserien.

 

(læs videre under annoncen)

Park Rock - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I de seneste tre kampe har Røddingholdet kun hentet to points, og dermed er der inden sæsonens sidste tre kampe en afstand på fem points op til Aabenraa BK på førstepladsen.

De to hold skal dog mødes i sidste spillerunde.

Efter de første 11 spillerunder ligger BV Oksbøl og Rødding IF lige på andenpladsen med hver 21 points.

Aftenens modstander på eget græs var Haderslev fK, der kæmper for at komme over nedrykningsstregen, og det blev til et enkelt point til begge hold i aftenens 2-2 opgør, hvor Rødding gik til pausen med en føring på 1-0.

Oskar Tygesen bragte Rødding foran med 1-0, mens Christian Holm Riis udlignede til 2-2.

- Vi spillede desværre kun uafgjort, men jeg er meget tilfreds, som det ser ud lige nu, siger Røddingtræner Jan Olesen til migogvejen.

- Vi har spillere skadet fra vores normale start 11 og havde to afbud ved siden af i går, så unge gutter fra serie 4 fik chancen og gjorde det super godt.

- Vi hjælper desværre også Haderslev godt på vej ved at give dem både en straffe og næste gratis mål lige efter, konstaterer Jan Olesen, der ser frem til en hård afslutning på sæsonen.

- Vi får nok at se til i de sidste kampe og skal gøre vores bedste, men sæsonen er reddet takket være en god første runde, hvor vi tager mange point, lyder det videre.

Jan Olesen ser også frem mod en meget svær kamp i Broager i morgen.

(Arkivfoto: migogvejen©)