Røddings bedste fodboldspillere i serie 1 fik en god start på en travl uge med tre kampe på fem dage.
Pokalkampen i Ravsted blev vundet 3-0, og allerede torsdag aften løber spillerne på banen igen.
(læs videre under annoncen)
Her gælder det kampen om points, når Haderslev fK gæster Rødding Stadion, og lørdag eftermiddag gælder det opgøret på udebane mod Broager.
Her er der seks vigtige points på højkant i kampen om topplaceringerne.
Ravsted spiller normalt i serie 3, men de har vundet over serie 2 holdene Bov IF og Gråsten B i pokalkampene, så Rødding var spændt på pokalkampen.
- Vi kom frisk med et hold, der ville det i dag. Havde lidt andre typer spillere med, og de tog alle chancen. Vi spiller godt og formår at gøre tingene let for os selv, lyder det fra Rødding-træner Jan Olesen efter pokalkampen.
- Vi var i god boldbesiddelse og kontrol kampen igennem, lyder det videre.
Lasse Tygesen scorede til 1-0 på et langskud, som deres målmand normalt vil tage.
- Vi kører på, og chancer er der nok af. Det var et spørgsmål om at få bolden det sidste stykke over stregen, konstaterer Rødding-træneren.
Michael Zeberg får dog scoret til 2-0 inden pausen efter et flot opspil.
- Vi laver to udskifteringer, og de nye unge siger bare tak og kører på. Niels Voetmann står det rigtige sted efter et flot opspil og score sikkert til 3-0 i start af anden halvleg. Derefter går vi ned og spiller den rundt i egne rækker. Vi skaber 2-3 store chancer, men den mangler lige det sidste.
- Vi vinder fortjent 3-0, og det var super dejligt at se de nye, unge gutter tage chancen i dag. Ros til hele holdet for at løfte hinanden og gøre hinanden gode. Vi går nu ind ned troen på to gode kampe henholdvis torsdag hjemme mod Haderslev, som bliver meget svært, for så at drage til en ny svær kamp i Broager på lørdag. Jeg er tilfreds og glad og ser meget frem til de næste kampe, noterer Jan Olesen overfor migogvejen.
(Arkivfoto: migogvejen©)