Følg migogvejen på Facebook  

Jakob Petersen bragte Vejen foran med 1-0. (Foto: LLN Press)

 

Med en sikker sejr på 3-0 efter 1-0 ved pausen i hjemmekampen mod Esbjerg IF 92 er Vejens serie 1 rykket op på puljens førsteplads et point foran SUB Sønderborg Inter inden sæsonens sidste fem kampe.

Gæsterne fra Esbjerg startede bedst på Vejen Stadion, men holdet fik aldrig tilspillet sig de store målchancer.

Jakob Petersen scorede på et af Vejens få angreb i øvrigt umiddelbart efter, Vejens målmånd Chris Pagh måtte udgå med en skade.

I stedet trak markspiller Mathias Bjerre handskerne på, og han tog, hvad der kom uden rigtig at blive udfordret.

Efter pausen sad Vejen på spillet, og på scoringer af Nikolaj Ravn og Thomas Heiker blev sejren slået fast.

Vejen spiller først igen 1. juni, hvor der er topopgør på Vejen Stadion. Det er Bramming B, der kommer på besøg. Gæsterne ligger efter ni spillerunder to points efter Vejen.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

vejensf 21 01 2

Der kan jubles, efter Nikolaj Ravn (t.h.) bragte Vejen foran med 2-0. (Foto: LLN Press)

 

vejensf 21 01 4

Bolden ligger i modstandernes netmasker for tredje gang - sendt derind af en jublende Thomas Heiker. (Foto: LLN Press)