Skal BKV'81 »lave« en Svendborg og rykke fra de lavere rækker og bide skeer med de store hold i basketligaen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Muligheden er absolut til stede.
Sådan lød det fra Michael Jørgensen - kommerciel chef i Danmarks Basketball Forbund - da han onsdag aften gæstede VIP-arrangementet i BKV'81 forud for hjemmekampen mod Viby.
- Fundamentet for at komme op i ligaen er absolut på plads. I har et stærkt erhvervsliv og ligger geografisk godt med mulighed for at trække talenter til fra et stort område, noterede Michael Jørgensen.
- I har potentialet til at komme op i top fem i basketligaen i løbet af nogle år, men det skal være en bæredygtig vækst, hvor økonomien følger med, understregede Michael Jørgensen.
Han roste forholdene i klubben og påpegede, at der er meget, der minder om det, der lykkedes i Svendborg, men det hele kræver selvfølgelig også, at der er økonomi til at være med i ligaen.
Samtidig konstaterede han, at mens forholdene omkring bestyrelsen med formanden, Morten Jensen, i spidsen er på plads, er der en udfordring.
- Rent sportsligt er der et stykke vej, konstaterede Michael Jørgensen, selvom BKV'81 faktisk har vundet den ene 1. divisionspulje.
(Fotos: migogvejen©)