Følg migogvejen på Facebook  

De mange tilskuere blev i aften vidner til en vanvittig serie 1 kamp i Rødding.

 

(læs videre under annoncen)

Leo Christensen - må jeg købe din bil

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det lokale mandskab hentede alle tre points efter at have været foran med 2-0, men også bagefter med 2-3.

Om matchen lyder det fra Røddings træner, Jan Olesen:

- Vi møder er stærkt Tønder-hold, men vi styrer kampen fra start og skaber alt det offensive.

- Det giver også gevinst efter først otte minutter, hvor Oskar Tygesen med en fræk frispilning finder Michael Zeberg i dybden, og han scorer tæt under mål til 1-0. Vi vil mere og scorer igen efter 23 minutter, hvor Leon Brunsvig går op og header bolden videre til Michael Zeberg, som scorer flot til 2-0. Det giver ro, og vi har kampen, hvor vi gerne vil have den, noterer Jan Olesen.

Det holdt dog ikke.

- Desværre får vi først et gult kort, fordi Leon Brunsvig kommer for sent i en duel. Og der presser de for første gang lidt på os. Vi når kun lige at blive fuldtallige, før vi får et tyndt gult kort igen.

- I pausen snakker vi om at fortsætte vores spil og holde fast i undertal, men det gik helt galt i 10 minutter, hvor Tønder formår at score tre mål. Det kunne have knækket os, men i stedet stepper vi op og lægger det sidste pres. Det giver hurtigt mål scoret efter flot opspil af Hjalte Johnsen og assist af Frederik Zeberg.

Dermed var stillingen 3-3, og begge hold virkede tilfredse.

- Heldigvis ville vi have den sejr, og ud af ingenting dukker Daniel Garder op efter en dødbold fra Hjalte Johnsen og scorer til 4-3. Det vakte stor jubel blandt spillere og ikke mindst ved trænere og tilskuerne, fortæller Jan Olesen til migogvejen.

Føringen holdt hjem, og jublen over sejren brød løs.

- Sejren var meget vigtig for holdet dels for selvtilliden og troen på, at man kan komme tilbage igen efter at have været bagud på den måde, vi gjorde det på. Jeg ef tilfreds med sejren og de tre points.

- Vi nyder sejren i aften og i morgen, inden der venter en ægte lokalbrag mod Ribe hjemme på lørdag. Vi håber på kæmpe opbakning, så vi kan mærke støtten udefra og hjælpe os til en sejr, siger Jan Olesen videre.

Dagens spiller blev fortjent Michael Zeberg.

(Arkivfoto: migogvejen©)