Følg migogvejen på Facebook  

Tre af områdets mange aktive, frivillige ledere var i aften på podiet i Rødding Centret.

De var nomineret til prisen som årets leder i Vejen Kommune.

 

(læs videre under annoncen)

Landklinikken

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Titlen endte hos Solvej Bennetzen, Vejen Gymnastikforening, i kamp med Peter Carlsson. Sdr. Hygum UG, og Judith Madsen, Bække.

I indstillingen af Solvej Bennetzen lød det:

»Solvej Bennetzen har været aktiv i Vejen Gymnastikforening, siden hun var barn. Først som aktiv gymnast, siden også som instruktør på utroligt mange forskellige hold og som medlem af bestyrelsen.

Der går stort set ikke en hverdag, hvor Solvej ikke er aktiv i Vejen Gymnastikforening, og man finder hende altid i VIC.

Fra 2014 og frem til i dag har Solvej været instruktør på flere forskellige hold i konkurrenceafdelingen, bl.a. Mini Piger og Micro Piger TeamGym og er med til konkurrencer rundt omkring i hele landet i weekenderne.

Hun er en af hovedkræfterne, når Vejen Gymnastikforening står for afholdelse af landsdækkende TeamGym-konkurrencer.

Solvej har samtidig været en af hovedkræfterne bag etableringen af de mange tilbud, foreningen i dag har til drenge.

Corona har ikke gjort foreningsarbejdet lettere, og i den forbindelse har Solvej gjort en helt utrolig stor indsats for at fastholde vore gymnaster og instruktører og ikke mindst for at finde nye instruktører til alle vore hold.

Den fantastisk store indsats og den utroligt positive indgangsvinkel Solvej har til hele Vejen Gymnastikforening og dens medlemmer er uforlignelig.

Der er ikke en instruktør, et medlem eller en forældre, Solvej ikke kender navnet på.

Solvej brænder for foreningen og tager ansvar. Solvej står for sammenhold, inklusion, glæde ved gymnastikken, men også for kvalitet og sikkerhed for alle vore medlemmer.

Hun er i sandhed en ildsjæl og et motiverende forbillede for vores medlemmer og unge instruktører - og helt uundværlig for Vejen Gymnastikforening.«

(Fotos: migogvejen©)

 

lederpris 22 03

Solvej Bennetzen blev årets leder i Vejen Kommune. Hun er her omgivet af de to andre nominerede, Peter Carlsson og Judith Madsen.

 

lederpris 22 01