Vejen Håndboldklub er i aften hædret med foreningsprisen 2021.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det skete ved Vejen Kommunes hædringsaften i Rødding Centret.
Brørup Gymnastikforening og Rødding Skytteforening var de to andre nominerede til prisen.
Om håndboldklubben lød det:
»Vejen HK tæller mere end 250 medlemmer, de yngste bruger stadig ble, og vi har aktive spillere over 60 til vores motionshåndbold Five-a-side.
Hver uge stiller 30 trænere op og hjælper os med at udleve vores vision om, at Vejen HK er en breddeklub, der skaber udvikling.
Trænerne sikrer sjov træning og fællesskab uge efter uge.
Vores U11 årgange tæller 30 piger og 35 drenge, og der kommer stadig flere til.
Corona-sæsonerne gav nye måder at træne på både ude og inde, men vi har formået at starte denne sæson op med samme antal hold, spillere og trænere.
Så selvom klubben nu har mere end 80 år på bagen, så ser vi os stadig som en klub i udvikling - med håndbold i Skolen og Lykkeliga, men også med traditioner.
Vi glæder os til, at vi nu efter mere end tre års pause igen skal slutte vores sæson af med fællesspisning, hvor vi fylder hallen med medlemmer og deres familie og hylder resultater og vores frivillige.«
(Fotos: migogvejen©)
Anna Jørgensen fik prisen overrakt af Jakob Bech Jensen (C) - næstformand for udvalget for sundhed, kultur og fritid.
Borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) roste foreningerne for indsatsen. Det er fra venstre fire repræsentanter fra håndboldklubben, Lise Lotte Petersen fra skytteforeningen og Michael Mikkelsen fra Brørup GF.
Tre generationer fra Vejen HK var på plads. Det er fra venstre Anna, Mette og Anne-Grete alle med efternavnet Jørgensen.