Så er spillerne tilbage i Vejen SF.
Efterårets kaos og uro er stoppet, og efter at have trukket begge seniorhold i efteråret vil Vejen nu igen i gang.
Klubben har meldt to hold til, og kravet er, at begge starter i serie 5, selvom niveauet tilsyneladende er højere.
Det skal holdene så bevise i de to puljer, hvor førsteholdet er i pulje med Fole IF, Jernved IF, OK 89 og Sdr. Hygum B.
Første runde spilles i første weekend af april, hvor Vejen lægger ud med et opgør i Fole.
Det andet hold er i pulje med Brørup GF, Bække SF, Gesten IF og Gjerndrup Fællesråd.
Målet for både forår og efterår er oprykning, så klubben næste forår er tilbage med førsteholdet i serie 3.
(tryk på annoncen og se mere)
