Så skal der igen spilles seniorfodbold på Gjerndrup Stadion.
Gjerndrup Fællesråd har meldt et hold til i DBU Jyllands serie 5, og holdet får lejlighed til at spille en række lokalopgør.
Puljen består også af Brørup GF, Bække SF, Gesten IF og Vejen SF 2, hvor Bække er ene om at have et hold i en højere række.
Første spillerunde er sat til første weekend i april, hvor Gjerndrup-holdet skal spille i Bække.
I samme runde mødes Gesten og Brørup, mens Vejen 2 er oversidder.
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)
