FODBOLD: Torsdag aften lyder startsignalet til fodboldsæsonen 2022 i Skodborg IF.
Der trænes lokalt i Skodborg, hvor førsteholdet nu skal spille i serie 3 efter oprykningen i efteråret.
Det er fortsat Allan Kristensen, der træer seniorerne i klubben.
* * *
ÅRETS HOLD: Den tidligere Vejen-spiller, Sanne Troelsgaard, er igen i år kommet på årets kvindelige hold i fodbold.
Det er spillerne selv, der har stemt på kandidaterne og dermed valgt holdet.
* * *
HÅNDBOLD: Onsdag aften er der lokalopgør i herrernes serie 1. Det er Andst UI, der får besøg af Vejen HK.
Vejen-holdet har hidtil kun spillet en kamp, der blev vundet, mens Andst har erobret et point i to kampe.