En meget kold vind blæste i formiddag ind over fodboldbanerne i Føvling, men det forhindrede ikke flere spillere i at møde op i korte bukser - og nogle endda med korte ærmer.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det gjaldt ikke den nye træner i Føvling/Stenederup UI, Allan Fogh, Vejrup, der var mere varmt påklædt med tophue.
20 spillere var i aktion på banen, mens andre så på og enkelte var i corona-isolation.
Inden sæsonstarten på sæsonen er der planlagt fem træningskampe for serie 3 holdet.
Mange tidligere Føvling-spillere er flyttet til Aarhus, og derfor er der planlagt en kamp mod Aarhus Fremad.
Yderligere bliver der kampe mod HTS, Skovlund, Skodborg og Rødding.
(Fotos migogvejen©)
Allan Fogh viser vejen som ny træner i Føvling.
Lørdag lød sæsonstarten i Føvling/Stenderup UI.