Følg migogvejen på Facebook  

Flere børn og unge skal ud og mærke græsset og opleve, hvor sjovt det er at spille fodbold.

- Vi skal op på flere end de 331 spillere, der var ved sidste opgørelse, siger formanden for Vejen Sportsforening, Jørgen Hanson, til migogvejen.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - 22-21

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Derfor har klubben valgt at blive en såkaldt »DBU-børneklub«, der er et formaliseret samarbejde mellem Vejen Sportsforening og DBU.

- Kravet til os er bl.a., at der skal være en træner pr. otte spillere og en uddannet træner på hver årgang, forklarer Kasper Nielsen fra Vejen Sportsforening.

Foreningen skal også have tilknyttet en børneudviklingstræner, der skal være med til primært at klæde klubbens mange trænere på.

Her har Vejen Sportsforening lavet en aftale med Sean Møller.

- Her har vi simpelthen lavet et scoop, er vurderingen fra Kasper Nielsen.

Sean Møller bor i Vejle, men er kendt med forholdene i Vejen Sportsforening, hvor han faktisk selv har spillet på førsteholdet i et par år.

Han skal nu være med til at gøre det endnu sjovere at spille fodbold i foreningen og være med til at klæde trænerne på.

- Jeg skal primært være med til at udviklie børne- og ungdomsfodbolden i årgangene U5 til U17, fortæller Sean Møller, der har lavet en treårig aftale med Vejen-klubben.

Han gør det klart, at alle skal have glæde af fodbold, også selv om de ikke sparker helt lige. Der skal være tilbud til alle.

- Det hele skal foregå i et tæt samarbejde med trænere og frivillige, noterer Sean Møller, børneudviklingstræner og head of coaching, overfor migogvejen.

(Fotos: migogvejen©) 

 

børneklub dbu

Oversigt fra DBU Jylland.

 

sean møller 22 01

Sean Møller