Vejen Kommune bakker op om Danmarks-indsamlingen og sætter en unik speedwayoplevelse på auktion.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Vejen Kommune og Moldow Speedway Arena tilbyder en helt unik familieoplevelse på auktion til Danmarks Indsamling.
En familie på seks personer kan spise frokost med den tredobbelte verdensmester, Nicki Pedersen, besøge ryttergården i Holsted, se speedway-løb fra VIP-området og overnatte på Hotel Postgården i Holsted.
Et af tiltagene i Danmarks Indsamling 2022 er, at kommuner sætter oplevelser på auktion, som man så kan byde på.
Vejen Kommune er gået med og har sammensat en oplevelse ud over det sædvanlige.
- Vejen Kommune bakker op om Danmarks Indsamling. Det gør vi ved at tilbyde en helt særligt og skræddersyet oplevelse hos et af vores fyrtårne, nemlig Moldow Speedway Arena, der er hjemmebane for landets største og mest vindende speedwayklub, Holsted Speedway Klub. Verdensmesteren Nicki Pedersen holder til her, og ham kan I få en helt eksklusiv VIP-oplevelse sammen med. Vi glæder os til se, hvad auktionen slutter på. opfordrer Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester i Vejen Kommune.
Oplevelsen med frokosten med Nicki Pedersen, besøg i ryttergården, speedway fra VIP-området og overnatning på Hotel Postgården har en værdi af 5000 kroner.
I skrivende stund er der budt 3200 kr., og der kan bydes frem til 29. januar.
Link til speedway-oplevelsen på Lauritz.com: https://www.lauritz.com/da/auktion/vejen-unik-familieoplevelse-for-6-prs-oplev-nicki-peders/i6144722/