BASKETBALL: Der skal en tredje kamp til for at finde oprykkeren til 2. division. Efter en sejr på 20 points på eget gulv kunne Vejen med en sejr i dag have sikret sig oprykningen i udekampen mod AGF. Det glippede imidlertid for BKV'81-mandskabet, der fik det svært i Aarhus, hvor hjemmeholdet vandt med 86-58. Det betyder, at der søndag skal spilles en tredje og afgørende kamp i Vejen Idrætscenter, hvor vinderen rykker op.
* * *
SPEEDWAY: Trods en brækket hånd efter et styrt leverede Nicki Pedersen søndag en god præstation i Polen, og han ventes også at være på plads onsdag, når Holsted kører sæsonens første match på eget slagger mod Grindsted. Dermed bliver det et gensyn med Nicki Pedersen, der i fjor blev båret ud af banen i Holsted efter et alvorligt styrt. Nu gælder det sæsonens første match, hvor Holsteds mandskab også består af Rasmus Jensen, Nicolai Klindt, Michael Palm Toft, Sam Jensen og Martin Steen Hansen. Dermed er der ikke blevet til den lokale C-kører, Jonas Jeppesen. Gæster stiller med Robert Lampert, Patrick Hougaard, Nikolaj Busk Jakobsen, Patrick Hansen og Kasper Andersen.
* * *
FODBOLD: Med en sejr på 3-2 i udekampen mod bundproppen Bov har Røddings serie 2 hold spillet sig over nedrykningsstregen. Rødding spiller igen onsdag aften, hvor Midtals IF gæster Rødding Stadion.
* * *
FODBOLD: Føvlings serie 3 hold blander sig i topstriden efter weekendens sejr på 1-0 i Bramming. Allerede mandag aften spiller Føvling igen. Her er det bundholdet Team Vest, der gæster Føvling Stadion.