Følg migogvejen på Facebook  

Der har været masser af spil i idrætscentret i weekenden - computerspil.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Dagli brugsen åben alle dage

(tryk på annoncen og se mere) 

 

 

Vejen eSport samlede næsten 200 til weekendens LAN-party, og meldingen er klar:

- Det er gået helt over forventning og har været et fantastisk arrangement, lyder det fra formanden, Mikael Hauptmann.

Computerne er primært brugt til at spille counter-strike, fortnite og rocket leauge, men der er sket meget andet.

- Samlet tror jeg, at deltagerne faktisk har motioneret mere, end de har spillet computer, vurderer Mikael Hauptmann.

Springsalen er blevet brugt flittigt fra starten fredag til søndag middag, hvor det var tid for at komme hjem og måske få en middagssøvn - der er ikke sovet så meget i løbet af arrangementet.

Der deltog flest drenge, men de var ikke alene.

- Vi havde forældre med hele vejen, og der var også en hel familie, der sad og spillede, fortæller Mikael Hauptmann.

Med deltagelsen er Vejen eSport tilbage på niveauet før coronaen, og interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen til næste LAN-party.

- Vi spiller i weekenden op til vinterferien, så det ikke skal være vores skyld, at børnene er trætte, når de starter i skolen, som Mikel Hauptmann udtrykker det.

Arrangementet samlede spillere fra det meste af kommunen.

(Fotos: migogvejen©)

 

lan party 21 01lan party 21 05lan party 21 02lan party 21 04