Følg migogvejen på Facebook  

DIFs Appelinstans havde en noget anden sanktion i ærmet til Holsted Tigers Nicki Pedersen end i sit eget forbund.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Bjarne Lastein 21 01 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Dommen til Nicki Pedersen gøres betinget, så han uden problemer kan køre videre.

- I sagen mellem speedwaykøreren Nicki Pedersen og Danmarks Motor Union, som vedrører en række episoder af usportslig og truende karakter, der forekom i forbindelse med afviklingen af en speedway ligamatch 2. juni 2021 på Moldow Speedway Arena i Holsted, har DIF’s Appelinstans nu truffet endelig afgørelse.

- Den oprindelige kendelse fra Danmarks Motor Unions Ordensnævn af 10. august 2021 ændres, således at Nicki Pedersens licens inddrages for en periode af fire måneder, men at denne frakendelse af licens er betinget, skriver DIF i en pressemeddelelse.

Frakendelsen vil således kun træde i kraft, såfremt der inden for en periode på 12 måneder indgives en ny klage over Nicki Pedersen for lignende adfærd, der medfører en sanktion i form af frakendelse af licens.

Nicki Pedersen må dog også til pengepungen i form af en bøde på 15.000 kroner.

Nicki Pedersen kommenterer afgørelsen på sine Facebook-side:

- Jeg er nu lettet over, de seneste måneders uvished er overstået.

- Jeg anerkender min straf på fire måneders betinget og en bøde på 15.000 kr.

- Jeg mener selv, det er en rimelig straf. Der skal statueres et eksempel på, at man ikke må bryde reglerne, og at der skal være en sober tone i ryttergården.

- Nu kan jeg se frem til sæsonen 2022 med min danske klub Holsted Tigers og min polske klub Grudziadz, skriver Nicki Pedersen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

377x300 Vejen Gymnasium 2020

(tryk på annoncen og se mere)