- Jeg blev måske lige 10 år ældre i kampen, men er nu faldet til ro igen.
Sådan lyder det fra træneren for Røddings serie 1 hold i fodbold - kommunens højest rangerende hold, Jan Olesen, efter dagens kamp i Haderslev.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Fedt fedt og total dejligt, lyder det også efter dagens vigtige sejr i udekampen mod Haderslev fK, der kæmpede for andenpladsen, mens Rødding IF stadig er i fare for nedryknig.
- Jeg vil sige det mildt, men nej, hvor startede vi dårligt. Der var ingen gejst, løb, og lyd. Når jeg tænker på, hvad kampens betydning havde, konstaterer Jan Olesen efter dagens sejr på 4-3.
Det hele ender dog i ros.
- Når man kommer bagud efter to minutter og igen 2-0 efter 20 min, så tænker man lige kort, hvad det her ender med. Heldigvis vågner vi op og tager nu ansvar og har lyd på hele vejen rundt, konstaterer Jan Olesen.
- Vi begynder at skabe noget frirum og kommer i de rigtige løb. Men det starter nu med et frispark langt udefra, hvor Michael Zeberg Sørensen banker den afsted ind mellem venner og fjender mod mål, og ja, den går direkte i mål.
- Det forvandler fuldstændig os som hold, og nu er det os, der bestemmer og styrer spillet.
Efter 33 minutter går Jakob Petersen bredt og laver en vending for at finde Hjalte Johnsen i fint løb, og han sætter den flot i mål til 2-2.
- Det betyder bare, at vi vil mere, og Christian Holm Riis ville også lege med og sætter den flot ind til 2-3 lige inden pausen, fortsætter Jan Olesen.
- Der er lidt træthed at spore, men vi går ind til anden halvleg med troen på det som aldrig før. Vi arbejder hårdt, og der bliver givet og taget af alle på banen. Man står bare og håber på, det vil lykkes, og så scorer Haderslev selvfølgelig til 3-3. Øv, når man lige at tænke og når lige at huske på, hvor uheldig vi har været i nogle af de andre kampe.
Heldigvis ville Haderslev gå efter sejren, da de skulle bruge det for at holde sig i top to.
- Vi sagde tak og spillede en hurtig omstilling, hvor Daniel Garder driver bolden hurtigt ned mod Haderslevs mål, og Jakob Elgaard Kast Petersen vælger at gå med. Garder spiller ham helt fri inde foran målet, og han gør det til 4-3 på et tidspunkt, hvor der er spillet 91 minutter, konstaterer Jan Olesen med tilfredshed.
- Jeg har en stolthed over drengenes arbejdesindsats og gejst til at tro på det i dag.
- Dagens spiller i dag kunne have været hele holdet samlet, men der var en, der gjorde sig særlig godt bemærket,og det blev med ni fortjente stemmer Christian Holm Riis. Meget flot indhop og mål, noterer Jan Olesen.
Sejren gav tre vigtige points, men Rødding-holdet er endnu ikke sikker på at blive i rækken. Holdet kan dog komme et stort skridt videre med point(s) i lørdagens hjemmekamp mod Løjt IF, der ligger tre points efter Rødding.
(Arkivfoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)