Guldkonfettien regnede i formiddags ned i Vejen Idrætscenter.
Ikke fordi centret havde vundet noget, og grønt havde faktisk været en mere passende farve på konfettien.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Vejen Idrætscenter fik nemlig overrakt beviset på, at centret er grønt og arbejder for miljøet.
Det skete med overrækkelse af diplomet fra Green Sport Facility.
- En hæder, der tildeles idrætshaller, sportsarenaer, svømmehaller, iskøjtehaller og sportspladser, hvis de gør en ekstra indsats for at passe på miljøet ved at opfylde forskellige kriterier, lyder det organisationens hjemmeside.
Forskellige punkter indgår i bedømmelsen, og mindst 30 procent skal være opfyldt.
- Med så mange gæster har vi selvfølgelig en forpligtigelse til at tænke på miljøet, og vi er faktisk oppe på at overholde de 70 procent, fortæller kommunikationschef Signe Grüner Hansen til migogvejen.
Hele centret - Sportscenter Danmark - er blevet gennemgået. Det gælder bl.a. hytter, haller, svømmehal, køkken og affaldssorteringen i miljøcentret.
Mange ting er altså grønt, men der arbejdes videre med miljøhandleplanen.
Diplomet blev overrakt til direktør Jakob Sander af Henrik Høy-Caspersen, der er formand for Halinspektørforeningen, der står bag konceptet, i forbindelse med åbningen af messen.
(Fotos: migogvejen©)