Der er stadig gang i fodbolden i Vejen Sportsforening.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Mens seniorafdelingen stort set er lukket med udtrækningen af serie 2 og serie 3 holdene, er der masser af liv i ungdomsafdelingen.
- Vi har faktisk lige så mange spillere nu som før coronaen, lød det fra en tilfreds formand, Henrik Andersen, ved generalforsamlingen.
Han afviser derfor, at foreningen som sådan er i krise - der er masser af liv.
Seniorafdelingen er lige nu droslet ned til serie 6 holdet, men det skulle gerne ændre sig.
I forbindelse med balladen har hele bestyrelsen som tidligere omtalt valgt at sætte sine mandater til rådighed.
Der blev ikke valgt ny bestyrelse ved generalforsamlingen. Det skal ske på en ekstraordinær generalforsamling om nogle uger.
Forinden afvikles der mandag aften et stormøde, hvor fremtiden for den gamle forening skal drøftes, og interessen er stor.
Mange har meldt deres ankomst, og interessen er så stor, at initiativtagerne ikke tør nøjes med at bruge Plus-Huset på Vejen Stadion. Der er måske ikke plads nok.
I stedet afvikles stormødet i Vejen Hallen, hvor der også kommer en repræsentant fra DBU Jylland i form af klubrådgiver Svend Pedersen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)