Følg migogvejen på Facebook  

Rødding IF har været i endnu en tæt kamp i serie 1.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 VEJEN BC 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I sidste ende var det dog Broager, der trak sig sejrrigt ud af hjemmekampen mod Rødding IF med 4-2.

- Det var igen en kamp, hvor vi var fuldt med, konstaterer Rødding-træneren, Jan Olesen.

- Det er et hårdt slag, at vi taber de her tætte kampe. Trods oprykningen har vi ikke været udspillet i nogen af kampene, men de hårde fakta er, at det giver nul point. Vi derfor finde noget ekstra frem, hvis vi også være i serie 1 til foråret. Vi skal sammen finde de rigtige redskaber og komme tilbage på sporet igen, siger Jan Olesen til migogvejen.

Om lørdagens nederlag fortæller han:

- Vi starter godt med spil ved jorden og spiller bredt. Vi sad godt på midtbanen, og da de stod højt, så gav det chancer. Efter små 10 minutter tog Hjalte Johnsen bolden i egen hånd og satte den helt op i hjørnet uden chance for deres keeper til 1-0. Vi skabte stadig chancer, og hvis vi lige havde haft styr på vores løb, inden vi løb i offside, så kunne vi måske have scoret flere mål, noterer Jan Olesen.

- Vi går til pausen med en følelse af, at det kunne godt give en sejr.

- Broager spiller hurtigt og satte tempoet op i anden halvleg. Vi har stadig den størrte chance til 2-0, inden de får en noget heldig mål til 1-1. Målscoreren rammer den skævt, og Mathias Gejl Kjær har ingen chancer for at se den. Det blev desværre også hurtig til 2-1 på en opfanget bold i vores felt, fortsætter Jan Olesen.

- 3-1 blev scoret lige efter, hvor vi ikke var blevet klar efter 2-1 scoringen. Alt det skete på under 12 minutter, hvor vi havde fået et gult kort. Så hurigt kan det gå, og det er ærgerligt, påpeger Rødding-træneren.

Lasse Tygesen får reduceret til 2-3, hvor der mangler fem minutter.

- Det giver lidt tro på det ene point, som vi selvfølgelig går efter. Desværre score Broager i stedet til 4-2 og lukker kampen, beklager Jan Olesen.

Dagens spiller blev den vildt kæmpende Jacob Gejl.

Søndag kommer Rødding IF på en vanskelig opgave, når topholdet fra Kolding IF kommer på besøg.

(Arkivfoto: LLN Press©)

Hygum Hjemstavnsgård - pløjedage

(tryk på annoncen og se mere)