I sæsonens første to kampe lykkedes det ikke for Vejens nedrykkede serie 1 hold at finde vej til netmaskerne.
Tredje gang blev lykkens gang, da holdet fik bolden i nettet to gange i aftenens hjemmekamp mod Ribe og samtidig kunne sikre sig kampens tre points.
Sejren lød på 2-1 efter 1-1 ved pausen.
Vejen bragte sig foran med 1-0 på et godt kontraangreb, hvor Jakob Petersen var målscoreren.
Inden pausen fik Ribe udlignet efter rodet spil i Vejens forsvar, og uafgjort efter de første 45 minutter var meget passende.
I anden halvleg sad Ribe på bolden fra starten. Det burde være blevet mere, da Vejens Nikolaj Ravn blev præsenteret for det gule kort og dermed 10 minutter i straffeboksen.
Det gik stik modsat. Kenneth Kristensen bragte Vejen i front med 2-1, som skulle vise sig at blive slutfacit.
Begge hold havde efterfølgende et par muligheder, men skulle der findes en vinder, var Vejen det rigtige hold.
Med kampen i aften kan Vejen holde fri i weekenden. Næste opgave er udekampen mod Bramming fredag aften 20. april.
(Foto: LLN Press©)