Efter to aflysninger er det nu tid for at hædre sportsfolkene og de frivillige ledere i de mange foreninger rundt i kommunen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Både i fjor og i foråret spændte coronaen ben for arrangementerne, men nu bliver der slået til med den store hammer.
- Vi afvikler det over to aftener med de unge og aktive den første gang, mens det den anden gang er de voksne, der hædres, fortæller formanden for Folkeoplysningsudvalget, Jan Møller Pedersen, til migogvejen.
Der lægges ud i Andst Borger- og Aktivitetscenter torsdag 9. september, hvor børn og unge hædres for deres indsatser i 2019 og 2020.
To uger senere danner Folkesalen i Vejen Idrætscenter rammen om hædringen af de voksne herunder ledere, der har været med i 25 år.
Det er også aftenen, hvor lederprisen og foreningsprisen for 2019 og 2020 overrækkes.
- Vi har fået rigtig mange indstillinger til de forskellige priser, og det er dejligt, det nu endelig lykkes at hædre dem, understreger Jan Møller Pedersen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)