Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Med en sejr på 2-1 i aftenens hjemmekamp mod Høm/Seem UIF bragte Skodborg IF sig alene i spidsen af serie 4 efter tre spillerunder.

Søndag eftermiddag skal Skodborg igen i kamp på eget græs. Her kommer Andrup IF på besøg. Efter de første tre spillerunder har Andrup-holdet ikke fået point.

 

* * *

 

FODBOLD: Efter sejre i de første to spillerunder fik Bække ikke et ben til jorden i aftenens udekamp mod Krogager B. Bække tabte opgøret med 0-5 mod et Krogagerhold, der har vundet sæsonens første fire kampe.

 

* * *

 

KONTRAKT: Vendsyssel FF har skrevet kontrakt med den 19-årige målmand, Nicolai Vistisen, som kommer til klubben fra Esbjerg FB, men som startede fodbolden i Vejen.

Han har spillet ungdomsfodbold i FC Midtjylland og Esbjerg og var sidste år en del af førsteholdstruppen i Esbjerg. Han har tidligere spillet en enkelt ungdomslandskamp for det danske u16 landshold.

- Nicolai er en rigtig spændende ung keeper med gode kvaliteter og stort potentiale. Han er god på stregen, gode reflekser og så er han virkelig stærk med fødderne. Planen var, at han skulle træne med lidt tid og vise sig frem, men efter et par dage var vi ikke længere i tvivl om, at Nicolai var det, vi søgte. Nu skal vi sammen forsøge at forløse det store potentiale, han har, og så har vi en fremtidig førstemålmand, siger Henrik Pedersen i en pressemeddelelse.

Nicolai Vistisen har skrevet under på en to-årig kontrakt.

nicolai vistisen pr

(Foto: Pressefoto fra Vendsyssel FF)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies