Følg migogvejen på Facebook  

Det lykkedes ikke for Røddings oprykkere at hende point i den første hjemmekamp i serie 1.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Haderslev fK gæstede i dag Rødding Stadion og hentede kampens tre points efter en sejr på 3-1 efter 2-0 ved pausen.

- Starten er meget lige, og vi har faktisk den største chance efter 10 minutter, men det lykkedes desværre ikke at få scoret.

- Spillet forgår meget på midtbanen, og de helt store chancer udebliver, indtil Haderslev kommer lidt for let forbi vores midtbane og bagkæde og scorer et flot mål, fortæller Røddings træner, Jan Olesen, til migogvejen.

- Vi bliver så presset lidt for meget, og vi får et gult kort, og lige efter scorer de til 2-0 på en igen lidt billig baggrund, mener Jan Olesen.

Der var derfor brug for en opsang i pausen.

- I anden halvleg skifter vi lidt rundt og finder mere moment og gejst. Vi prøver at spille os frem til mere uden de helt store chancer , og i stedet scorer de til 0-3, beklager Rødding-træneren.

Det fik ikke Rødding til at give op, og Lasse Thygesen reducerer til 1-3.

- Vi viser nu mere tro på det og har faktisk 10 gode minutter, hvor en stor chance mere kunne have betydet 2-3, fortæller Jan Olesen.

- Vi må bare sige, at når gejsten ikke helt slår igennem, og viljen ikke er der, så taber man i serie 1, konstaterer Røddings træner, der ikke er decideret skuffet over holdet, men forvirret over nogle af de beslutninger, der til tider blev truffet.

Igen i dag var der pæn opbakning fra tilskuerne.

Lørdag gælder det udekampen mod Løjt IF.

(Fotos: migogvejen©)

 
 
 
 

fodbold rødding s1 21 02fodbold rødding s1 21 03