Rødding IF har hentet sin første sejr efter oprykningen til serie 1.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det skete i lokalopgøret i Ribe, der blev vundet med 2-1 efter en målløs første halvleg.
- Det var ren fortjent sejr, og det var fordi, vi ville det, lyder det fra Røddings træner, Jan Olesen.
- Vi har overvægt og skaber klart de bedste og største chancer set over hele kampen. Vi spiller med ro og overskud, selv om vi bliver presset til tider. Vi er i form, og så har vi et kæmpe sammenhold, noterer Jan Olesen.
Første halvleg forblev målløs, selvom der var chancer nok.
- I anden halvleg starter vi godt og får en hurtig scoring efter et totalt fedt opspil fra forsvar op mod midten, hvor Michael Zeberg Sørensen driver den i bund og flot finder Jakob Petersen, som scorer flot, fortæller Rødding-træneren.
Ribe får et straffespark og scorer, efter Mathias Gejl Kjær ellers halvklarer.
- Der er pres begge veje, men hvor vi især mister lidt efter et gult kort. Vi holder dog stand, og så scorer Hjalte Johnsen lige dagens mål 10-15 meter inde på deres banehalvdel ved at lægge den over deres keeper, som spræller forgæves, lyder det videre.
Det sker tre minutter før tid plus tillægstid.
- Vi holder stand og sikrer en dejlig sejr. Vi skal også huske at takke for den store opbakning på vores side af næsten hele serie 5 holdet, familie, venner, kærester og fans. Det betyder så meget, påpeger Jan Olesen.
Dagens spiller blev Kasper Lydiksen.
Lørdag har Rødding den første hjemmekamp i serie 1. Her kommer Haderslev fK på besøg.
(Arkivfoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se sommerhuset)