Følg migogvejen på Facebook  

Corona spænder igen ben for fejringen af 100 års jubilæet i Skodborg IF.

 

(læs videre under annoncen)

cs nørregade 90 kr

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Foreningen havde planlagt nu at kunne fejre sit 100 års jubilæum, men det bliver der heller ikke noget af på lørdag.

- Det er virkelig med stor beklagelse, at vi i Skodborg IF har besluttet at aflyse og flytte vores jubilæumsfest på ubestemt tid, fortæller Camilla Hansen fra Skodborg IF til migogvejen.

Oprindelig skulle jubilæet være markeret i april, men grundet covid-19 måtte festen aflyses. Nu sker det igen.

- Vi har desværre et stort udbrud af corona i byen, som gør, at vi ikke kan forsvare det. Festen bliver afholdt på et senere tidspunkt, dog vides det ikke hvornår endnu, noterer Camilla Hansen.

- Grundet 75 procent af styregruppen for weekendens jubilæumsfejring er isoleret grundet nærkontakt til en covid-19 smittet person, er fejringen af jubilæet på lørdag udsat på ubestemt tid, skriver foreningen på sin hjemmeside.

- Vi er frygtelig kede af udsættelsen, men med det lokale smitteudbrud, vi har på byens børnecenter, vil vi ikke være omdrejningspunkt for, at flere evt. bliver ramt. Derfor udsætter vi, til stormen har lagt sig, lyder det videre.

(Arkivfoto: LLN Press©)