Folding/Brørup HKs U10 piger venter på at komme i gang med semifinalen ved Brørup Cup. Pigerne er her fotograferet sammen med trænerne, Mette Olesen og Mie Lund, og lykkebamsen Buller. (Foto: LLN Press)
Der er fuld gang i håndbolden i Brørup Hallerne her i weekenden, hvor flere af de lokale hold klarer sig godt i Folding/Brørups fjerde Brørup Cup.
Folding/Brørup HKs U10 piger skal således senere i dag spille semifinale, men det er uden en af spillerne fra i går. Hun skal til konfirmation, og en anden holdkammerat ligger på sygehuset efter at have brækket armen under træningen i torsdags.
Op mod 500 spillere og ledere er samlet til Brørup Cup, og masser af frivillige er i aktion for at få det hele til at køre.
- Vi har egentlig kun hørt ros for arrangementet, og mange glæder sig over, at vi har alle hold og kampe samlet her i Brørup. Det giver et bedre sammenhold, hvis en klub deltager med flere hold og ikke skal køre mellem flere haller, og så må vi accepotere, at vi er nødsaget til at sige nej til hold nogle hold, siger Per H. Jensen, der forventer en gentagelse næste år - det bliver så det femte stævne i rækken.
41 hold i U10 og U12 piger og drenge fra Fyn og Jylland deltager i stævnet, der byder på 105 kampe.
(Fotos: LLN Press©)
Der kæmpes i Brørup Hallerne her i weekenden. (Foto: LLN Press)