Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Tennisklub har i weekenden afviklet Vejen Open - Powered by Yonex, hvor spillere fra hele Jylland deltog.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Vejen havde selv fire spillere med i turneringen, og Michael Christiansen var bedste lokale spiller med en semifinaleplads.

Den forsvarende mester, Lars Baes fra Give, gentog sidste års bedrift efter en sejr over Thomas Hjelm, ALTS.

Samtidigt blev motionistturneringen, Mini Wimbledon, afholdt på kunstgræsset.

Her stod Magnus Sørensen fra Kolding IF på øverste trin efter en sejr over Lars Hansen fra Hedensted.

Vejen Tennisklub havde både lørdag og søndag sørget for kolde fadøl og sodavand, samt grillpølser til alle tilskuere.

- Vi vil rigtig gerne lave en tennisfest, hvor vi kan byde alle i lokalområdet velkommen og se, hvad tennis faktisk kan socialt. Derfor må vi jo lokke lidt med lidt gratis pølser og fadøl, siger klubbens formand Pelle Lindahl, der også selv var på banen (billedet øverst).

- Det er vigtigt, at der er turneringstilbud for både motionister og turneringspillere. Og når man har mulighed for at gøre det på denne måde, så skaber det bare noget helt specielt. Vi glæder os allerede til næste år og håber, der kommer dygtige spillere og masser af tennisnysgerrige folk og ser på. Ja, og lige får sig en forfriskning og en pølse, som formanden siger.

(Fotos: migogvejen + Vejen Tennisklub)

 

tennis pr 21 01

Lars Baes gentog sejren i Vejen. Thomas Hjelm sikrede sig andenpladsen.

 

02tennis pr 21 02

Magnus Sørensen vandt Mini Wimbledon efter finalesejr over Lars »Becker« Hansen.