FODBOLD: Vejens serie 4 hold slog placeringen som tophold fast i dagens hjemmekamp mod Sdr. Hygum B. Gæsterne blev sendt hjem med et nederlag på hele 1-10.
Dermed ligger Vejen alene i toppen, men holdet kan stadig blive indhentet i kampen om oprykning. Kolding B ligger på andenpladsen fem points efter Vejen-holdet, men Kolding B mangler to kampe mod Vejens ene. Onsdag aften får Kolding B besøg af Skodborg IF, og med en sejr her afgøres det hele i sidste spillerunde, hvor netop de to tophold, Vejen og Kolding B, skal mødes søndag formiddag.
Et opgør, hvor Vejen altså selv kan afgøre, om det efter vinterpausen hedder serie 3.
* * *
FODBOLD: Øster Lindet havde i dag besøg af topholdet Kolding B i fodboldspillernes serie 4, og gæsterne vandt 2-1.
* * *
FODBOLD: Efter sommerferien står der serie 5 fodbold på programmet i Gesten. Ganske vist blev det uafgjort 1-1 i dagens hjemmekamp, hvor naboerne fra Bække SF var på besøg, men det rækker ikke til at komme over nedrykningsstregen, og seks points i sæsonens to sidste kampe er ikke nok til redning. Samtidig med tabet af to points mistede Bække SF chancen for oprykning.
- I oplægget til kampen sagde jeg til spillerne, at vi skulle spille simpel og med mange lange bolde, da vi vidste fra den første kamp, at Bække ville presse højt. Det var ikke så kønt, men det virkede, konstaterer Gestens træner, Gert Ulrich.
Ronnie Grünzig bringer Gesten foran 1-0 på straffespark.
- Efter vores scoring sætter Bække mere damp på kedlerne og får os trykket langt tilbage, og de kommer også til et par chancer, og de får udlignet efter 31 min. I pausen snakker vi om at forsætte på samme måde, men Bække ville det anderledes. De presser os i store dele af anden halvleg langt tilbage, og de har også et par halve chancer, som de godt kunne have spillet større Vi har tilløb til et par chancer også, som vi heller ikke fik gjort færdig. Kampen ender 1-1. og det kan vi være bedst tilfreds med, erkender Gert Ulrich.
(tryk på annoncen for at se mere)